Haveservice

Skal du have slået græs, klippet hæk, samlet blade, luget ukrudt eller noget helt andet, er der helt sikkert en havemand fra Go Go Garden, som er klar til at hjælpe dig, uanset hvor i Danmark du befinder dig.

Du kan sagtens prøve det af, før du laver en løbende aftale. Bestil bare haveservice en enkelt gang og oplev hvor nemt det er. Har du en god oplevelse, så kan du derefter indgå en løbende aftale om haveservice.

Haveservice i hele Danmark

Hvordan fungerer haveservice hos Go Go Garden?

Haveservice kan tage mange former, og hos Go Go Garden kan du bestille haveservice, uanset hvad dit behov måtte være. Måske har din have vokset sig så vild, at du har behov for at komme i bund med den, så du selv kan klare den fremadrettet. Måske vil du bare gerne nyde din have og selv være helt fri for havearbejde.

Mange laver en aftale om løbende haveservice med deres havemand, men de hjælper dig også gerne hvis du kun skal have hjælp en enkelt gang. Vores havemænd er erfarne, omhyggelige og ærlige og sætter en ære i at din have fremstår så flot som muligt.

Beskriv din opgave for os, så finder vi den helt rigtige havemand til dig i dit lokalområde.

Hvad slags haveservice tilbyder I?

En havemand fra Go Go Garden yder haveservice i form af mange forskellige opgaver i haven, deriblandt de mest hyppige opgaver som lugning, græsslåning, hækklipning og beskæring af træer og buske. Mange kan også klare bortkørsel af haveaffald, og nogle har større maskiner til opgaver lidt udover det sædvanlige.

Vores havemænd er rigtige mennesker med forskellige talenter, så nogle kan også hjælpe med andre praktiske ting, f.eks. mindre reparationer eller malerarbejde.

Har du brug for haveservice, men er du i tvivl om hvorvidt en havemand kan hjælpe dig, kan du altid spørge. De kan meget mere end mange tror, og i langt de fleste tilfælde vil svaret være ja!

Sådan fungerer det

Det er ikke altid nemt at finde tiden til at passe haven. Heldigvis er det nemt at bestille haveservice igennem Go Go Garden. Vi har havemænd i dit lokalområde, der altid er klar til at hjælpe.

1

Bestil haveservice

Fortæl os om dig og din opgave, så vi kan finde den rette havemand i dit lokalområde.

2

Afklar opgave

Du sættes i kontakt med en af vores havemænd, og sammen afklarer I evt. spørgsmål og fastsætter et tidspunkt.

3

Arbejdet udføres

Du kan slappe af, mens din havemand ordner din have. Du behøver ikke engang være hjemme.

4

Betal faktura

Når arbejdet er udført modtager du en faktura. Du betaler altid kun for den tid der bruges i din have.

Græsslåning

Græsslåning er mere besværligt end mange tror

Det kommer bag på mange, men græsslåning er faktisk en af de mest tidskrævende opgaver i haven. Generelt anbefales det, at man slår græs mindst en gang om ugen i vækstsæsonen, som varer fra det tidlige forår til omkring oktober måned.

En græsplæne kan desuden have godt af at blive gødet en gang om året, og andre opgaver som kantskæring, lugning og fjernelse af mos og evt. vanding i tørre perioder kan komme på tale.

Vores havemænd i dit lokalområde kan sørge for græsslåning hos dig, og kan ofte også rådgive om hvad der skal til for at få en flot, grøn græsplæne. Mange af vores kunder får besøg af deres havemænd en gang om ugen.

Græsslåning i ferien

Henover sommeren vokser græsset allerhurtigst og det kan være svært at følge med og mange foretrækker at slappe af fremfor at skulle knokle i haven.

Rejser man væk i ferien, kan man få et chok, når man vender hjem til en uregerlig og urskovslignende have. Så kan det være hårdt at komme i bund med haven, der stadig vokser ufortrødent, samtidig med at skulle starte på arbejde igen.

Din havemand kan passe haven og klare græsslåningen i sommerperioden, så du bare kan nyde de varme dage og lyse nætter i haven uden dårlig samvittighed.

Ukrudtsbekæmpelse

Bliv fri for ukrudt

Bøvler du også med ukrudt, der stjæler plads fra de skønne blomster og planter i din have? Så lad os hjælpe dig med at bekæmpe det allerede i det tidlige forår. Det nemmeste er nemlig at forebygge ukrudtet, men er skaden sket, er der stadig hjælp at hente.

Der findes flere forskellige metoder til at få bugt med ukrudtet: almindelig lugning ved håndkraft, ukrudtsafbrænding eller ved at sprøjte med ukrudtsmiddel. Har du ukrudt mellem fliser, kan man også lægge fugesand efter ukrudtsbekæmpelsen.

Har du et specielt ønske til hvordan ukrudtsbekæmpelsen skal foregå hos dig, så fortæl det til din havemand. Ellers kan du spørge havemanden til råds, om hvad der fungerer bedst for netop din have.

To typer af ukrudt

Etårigt ukrudt spreder sine frø om sommeren, men dør om vinteren. Sommeren efter vil frøene spire frem nede fra jorden. Etårigt ukrudt er typisk burresnerre, hønsetarm, dueurt, brandbæger, fuglegræs samt mælde.

Flerårigt ukrudt har rødder som kan formere sig, dog kan de også have frø. Derfor er det ofte mere besværligt at komme af med. Flerårigt ukrudt som de fleste kender kan f.eks. være mælkebøtte, kvikgræs eller senegræs, skvalderkål, brændenælde og tusindfryd.

Lad din nye havemand fra dit lokalområde klare arbejdet med ukrudtsbekæmpelse. Bestil haveservice nu og bliv ringet op af din nye havemand, så du kan fortælle om din have.

Hækklipning

Hækklipning af alle typer hæk

Hækklipning er en stor opgave i haven især i foråret og om sommeren. Det anbefales at udføre hækklipning 2 gange årligt, først omkring Sankt Hans og anden gang fra august til september.

De mest velkendte typer af hæk i Danmark er ligusterhæk, bøgehæk, naturhæk samt stedsegrønhæk. Vi kan hjælpe dig med netop din type hæk, så du kan få et misundeligt blik fra naboen.

Vi kan desuden hjælpe med eksempelvis huller i hækken grundet døde planter ved at plante nye. Hvis du har andre ønsker, kan vi helt sikkert hjælpe med dem også. Det vigtigste er at forventningsafstemme opgaven, så alle er tilfredse.

Redskaber og bortkørsel af haveaffald

Din havemand i dit lokalområde kan tage sig af de afklippede grene og blade fra hækken, så du slipper for besværet med at køre forbi genbrugspladsen med en trailer.

Havemanden har mulighed for at medbringe egne redskaber, hvis du ikke har de nødvendige til hækklipning. Derfor er det ikke nødvendigt for dig at skulle investere i disse.

Det eneste du skal gøre er at bestille haveservice fra Go Go Garden, så vil du blive ringet op af din nye havemand i dit lokalområde. I aftaler sammen nærmere om opgaven, og du kan blot læne dig tilbage, mens hækklipningen udføres.

Beskæring af træer og buske

Beskæring – hvorfor, hvordan og hvornår?

Som haveejer kan det være svært at vide hvornår og hvordan træer og buske skal beskæres. Uanset om der er tale om beskæring af æbletræ eller beskæring af roser, kan du altid få hjælp til beskæring af en havemand nær dig.

Formålet overordnet med beskæring er at sikre sund vækst, f.eks. hvis der er tegn på sygdom hos træet eller busken. Det kan også være af æstetiske hensyn, f.eks. hvis planten skygger for solen.

Ved beskæring af æbletræer opnås flere vandrette grene, så man sikrer at de får masser af sol. Det giver større og saftigere æbler. Gennem beskæring af roser øges antallet af sidegrene, så man får flere blomstrende skud.

Redskaber og bortkørsel af haveaffald

Ønsker du ikke selv at stå med oprydningen efter en beskæring, kan du bede din havemand om at klare bortkørslen af de afskårne grene. Flere af vores havemænd kan medbringe egen trailer, hvis det er nødvendigt.

Det kræver særlige haveredskaber at udføre beskæring af træer og buske, bl.a. skal de være skarpe, så snittet bliver så rent som muligt. Har du ikke selv redskaber, kan havemanden medbringe sine egne.

Go Go Garden kan hjælpe dig med beskæringen af netop dine træer og buske. Du bestiller blot her på hjemmesiden og bliver efterfølgende kontaktet af en havemand nær dig i dit lokalområde, som kan hjælpe dig.

Afhentning af haveaffald

Vi tager os af dit haveaffald

Når arbejdet i haven er klaret, efterlader det en masse haveaffald. Det kan bestå af mange ting såsom hækaffald, nedskårne grene, samt rester fra buske og bede.

Du kan derfor lade din havemand stå for bortkørsel af haveaffaldet til en af genbrugsstationerne i dit lokalområde. Så slipper du nemlig for at bruge tid og kræfter på det.

Bortkørsel af haveaffald er især en fordel for dig, der ikke ejer et anhængertræk eller en trailer.

Afhentning af haveaffald

Hvis du foretrækker selv at ordne havearbejdet, men gerne vil slippe for besværet med oprydning af haveaffald og køreturen til en af landets genbrugspladser, kan din havemand gøre det for dig.

Du kan nemlig bestille en havemand i dit lokalområde til at komme og klare oprydningen af haveaffaldet og få det kørt på en genbrugsplads i en trailer.

Har du brug for hjælp, skal du blot bestille haveservice, så afhenter havemanden det, mens du kan slappe af efter en hård dag i haven.

Anden haveservice

Vi hjælper dig også gerne med andet i haven

Udover at vi som nævnt ovenfor udfører hækklipning, beskæring af buske og træer, græsslåning og lugning, kan din havemand også hjælpe dig med andre opgaver i din have.

Go Go Gardens havemænd og havekvinder kan hver især noget forskelligt og formentlig også hjælpe med det, du har brug for.

Eksempler på anden haveservice vi udfører kan være mindre reparationer, malerarbejde af f.eks. stakit, vanding, ny beplantning, rengøring af havemøbler, opsamling af nedfaldsfrugt, opsætning af espalier, gødning samt mosbekæmpelse.

Spørg din havemand om råd

Når du har bestilt den haveservice du kunne tænke dig, vil du blive ringet op af din nye havemand. Her kan du spørge hvis du har noget specielt, du har brug for hjælp til.

Det koster ikke noget at spørge din havemand om råd, da du altid kun betaler for den tid der bliver brugt i din have.

Det vigtigste er, at du og din nye havemand forventningsafstemmer aftalen, så begge parter bliver glade og tilfredse med det færdige arbejde. Kontakt Go Go Garden allerede i dag, så vi kan hjælpe dig i din have.

Brug af redskaber

Det er vigtigt, at havemanden har adgang til de remedier, som skal bruges. Bestiller du haveservice med dine egne redskaber har havemanden intet med, når han/hun kommer til din have. Skal der vandes have, skal der også være adgang til vand og en vandkande/vandslange.

Når havemanden anvender dine redskaber

Har du selv haveredskaber, bruger havemanden blot dem. Husk at angive hvis der er specielle forhold for at få adgang til redskaber, f.eks. hvor der står ekstra benzin til græsslåmaskinen, så havemanden ikke spilder tid hos dig.

Når havemanden medbringer egne redskaber

Har du ikke selv de nødvendige redskaber, kan de fleste havemænd selv medbringe dem. Det kunne f.eks. dreje sig om græsslåmaskine, hækklipper, rive, spade, kost, skovl, skuffe/hakkejern, grev, haveske og havesaks.

Når havemanden medbringer store redskaber

Nogle opgaver klares bedst med større redskaber. Det er f.eks. en fordel, hvis du har store græsarealer, der skal slås. Det går typisk 4-6 gange så hurtigt at slå en stor græsplæne med en havetraktor.

Andre eksempler på store redskaber kan være benzindrevet hækklipper, motorsav eller stillads.

Hvor mange timer skal jeg bestille?

Som tommelfingerregel kan en havemand nå det samme, som du selv kan.

Du prioriterer i hvilken rækkefølge dine opgaver skal laves. Opgaverne vil ændre sig over året, men det er dig, der bestemmer, hvad der skal udføres.

Følgende tidseksempler er kun for at give en ide om, hvad en havemand typisk kan nå. I praksis er haver og opgaver vidt forskellige. Vi håber, at det gør det lettere for dig at vælge hvilken løsning, der passer bedst til dig.

Haveservice - Én gang om ugen i 1 time

1 times haveservice én gang om ugen er velegnet til vedligehold af den mindre have f.eks. rækkehusgrund- eller kolonihavegrund.

Haveservice - Én gang om ugen i 2 timer

2 timers haveservice én gang om ugen er velegnet til vedligehold af den mellemstore have f.eks. mindre parcelhus- eller sommerhusgrund.

Haveservice - Én gang om ugen i 3 timer

3 timers haveservice én gang om ugen er velegnet til vedligehold af den store have f.eks. større parcelhus- eller sommerhusgrund.

Haveservice - Én gang om måneden i 1 time

1 times haveservice én gang om måneden er en støtte til din egen indsats i den mindre have f.eks. rækkehus- eller kolonihavegrund.

Haveservice - Én gang om måneden i 2 timer

2 timers haveservice én gang om måneden er en støtte til din egen indsats i den mellemstore have f.eks. mindre parcelhus- eller sommerhusgrund.

Haveservice - Én gang om måneden i 3 timer

3 timers haveservice én gang om måneden er en støtte til din egen indsats i den store have f.eks. større parcelhus- eller sommerhusgrund.

Haveservice - Én gang i 2 timer

Har du brug for hjælp i haven en enkelt gang i 2 timer? Havemanden kan slå græs en uge eller to, hvor du ikke selv har mulighed for det. Måske skal bladene samles så græsset får lov at gro igen eller måske trænger haven bare til at blive trimmet.

Haveservice - Én gang i 3 timer

Har du brug for hjælp i haven en enkelt gang i 3 timer? Havemanden kan slå græs, vande dine potter og blomster en uge eller to, hvor du ikke selv har mulighed for det. Måske skal haven gøres klar til foråret og havemøblerne skal vaskes.

Husk servicefradraget

Du kan få fradrag for dine udgifter til havearbejde. Fradragets værdi svarer til 26% af din havemands arbejdsløn.

Læs mere om servicefradraget.

Brug for hjælp?

Du kan altid få hjælp. Har du spørgsmål til konceptet eller hvordan du bestiller kan du finde dine svar her.

gå til kontakt